Kisspeptin kan stimulere sekretionen af aldosteron og frigivelsen af insulin.
Kisspeptin synes at aktivere GnRH-neuroner direkte. Beviset for dette indebærer, at der fortsat er et neuralt respons på kisspeptinniveauer, selv i tilstedeværelse af TTX, et neurotoksin, der blokerer nervesignaler.
- Gramicidin-perforerede patch-optagelser: ca. 30 % af GnRH-neuronerne reagerer på kisspeptinadministration hos præpubertære hanner, mens 60 % af GnRH-neuronerne hos voksne mus reagerer.
- Da kun voksne mus reagerer på lave doser kisspeptin, ser det ud til, at GnRH-neuroner bliver udviklingsmæssigt aktiveret af kisspeptin i løbet af puberteten.
- Kisspeptin inducerer produktion af LH og FSH, som er nødvendige for hunnens menstruation. Idrætsudøvere kan ikke få menstruation på grund af lavt fedtniveau; fedt producerer hormonet leptin, som inducerer produktionen af kisspeptin.
Rolle i pubertetenRediger
Pubertetens indtræden er markeret ved en stigning i gonadotropinudskillelsen, som fører til seksuel modenhed og evnen til at reproducere sig. Puberteten kan også påvirkes af en række miljømæssige faktorer og er kendt for at blive påvirket af en persons metaboliske kapacitet. Gonadotropinudskillelsen fremkaldes og reguleres af gonadotropinfrigivende hormon (GnRH). GnRH fører til frigivelse af luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH), som primært er rettet mod kønskirtlerne for at udløse pubertet og reproduktion. Den primære begivenhed, der fører til begyndelsen af puberteten, er aktiveringen af GnRH-neuroner. Denne begivenhed menes at involvere kisspeptin/GPR54-signalering, som fører til en eventuel aktivering af GnRH-neuroner. Flere undersøgelser har bekræftet, at tilsætning af kisspeptin til biologiske systemer, herunder rotte, mus og får, er i stand til at udløse frigivelse af LH og FSH. Desuden har det vist sig, at frigivelsen af disse gonadotropiner er dosisafhængig. En større tilsætning af kisspeptinpeptid resulterede i en større frigivelse af LH og FSH. Kisspeptin viste sig at fremkalde en af de stærkeste virkninger på gonadotropinsystemet.
Kisspeptins evne til at stimulere frigivelsen af GnRH og gonadotropiner er resultatet af dets virkning på GnRH-frigivelsen i hypothalamus. I rottehypothalamus blev det fundet, at over tre fjerdedele af GnRH-neuronerne samudtrykker receptoren for kisspeptin, GPR54, i deres RNA. Kisspeptin var også i stand til at udløse GnRH-frigivelse både ex vivo og in vivo i rotte og får. Det kan konkluderes, at kisspeptin ved at aktivere GnRH-neuroner i hypothalamus forårsager GnRH-frigivelse, som fører til frigivelse af FSH og LH. Den store rolle, som kisspeptin/GPR54 spiller i den seksuelle udvikling, blev oprindeligt fundet hos seksuelt umodne mennesker og mus, som havde mutationer, der blokerede ekspressionen af GPR54-genet. Hos rotter ledsagede indledningen af puberteten en større tilstedeværelse af KISS1 og GPR54 i mRNA. De samme hændelser blev senere observeret hos pattedyr, hvor KISS1 og GPR54 mRNA steg mere end dobbelt så meget i hypothalamus. Dette tyder på, at der er større ekspression af KISS1 og potentielt endda GPR54 ved pubertetens indtræden, hvilket fører til en stigning i kisspeptin/GPR54-signalering, der resulterer i aktivering af gonadotropinvejen. Tilsætning af kisspeptin til hunrotter, som endnu ikke var blevet kønsmodne, førte til igangsættelse af gonadotropinvejen. Hos mennesker blev det vist, at hunkøn i begyndelsen af puberteten havde meget højere kisspeptinniveauer end hunkøn i samme alder, som endnu ikke var begyndt at komme i pubertet. Det er blevet konkluderet, at aktiveringen af GPR54/kisspeptin-vejen er en katalysator, der fører til pubertetens indtræden.
Rolle i tumorundertrykkelseRediger
Kisspeptin spiller en rolle i tumorundertrykkelse. I en undersøgelse, hvor ondartede tumorceller blev injiceret i et modelsystem, blev systemet derefter testet for gener, der er involveret i det injicerede kromosom 6. Det blev opdaget, at KISS1 var det eneste gen, der blev udtrykt i ikke-metastatiske celler og var fraværende i metastatiske, idet metastatisk betyder kræfts evne til at sprede sig til usammenhængende områder. Dette tydede på, at der Kisspeptin er en væsentlig reguleringsfaktor for, om en celle vil være metastatisk eller ej. Yderligere eksperimenter identificerede CRSP3 som det nøjagtige gen, der er ansvarlig for KISS1-reguleringen på kromosom 6. I kliniske bevisundersøgelser blev KISS1 og Kisspeptin fundet i primære, metastaserende tumorer og voksende tumorer, der viste nedsatte niveauer af KISS1 og Kisspeptin. Konklusionen er, at kisspeptin spiller en stor rolle i tumorundertrykkelse. Når det er aktivt i cellerne, forbliver tumoren konsolideret og spredes eller vokser ikke.
Rolle i reproduktionRediger
Kisspeptin er stærkt udtrykt under graviditet. I placentaer med tidlig termin blev GPR54 udtrykt i højere grad end placentaer med termin. Udtrykket af kisspeptin forbliver imidlertid uændret i placentaen under hele graviditeten. Den øgede ekspression af GPR54 i placentaer med tidlig termin skyldes den øgede tilstedeværelse af indtrængende trophoblaster i begyndelsen af graviditeten. Terminsceller er til sammenligning mindre invasive. Ved måling af kisspeptin-54 under graviditeten blev der observeret en 1000 gange større stigning i den tidlige graviditet med en 10 000 gange større stigning i tredje trimester. Efter fødslen vendte kisspeptin-54-niveauerne tilbage til det normale, hvilket viser, at placentaen er kilden til disse forhøjede kisspeptinniveauer.
Rolle i nyrefunktionenRediger
Kisspeptin og dets receptor blev fundet forskellige steder i nyren, herunder i den samlende kanal, vaskulær glat muskulatur og i nyretubuluscellerne. En stor del af virkningen på nyren omhandler den øgede produktion af aldosteron i binyrerne, som stimuleres af kisspeptin. Kisspeptin øger direkte frigivelsen af aldosteron på flere måder, hvoraf den første er gennem disse receptorer, der fører til en direkte vej til aldosteronfrigivelse. For det andet kan de H295R binyrebarkceller, der stimuleres af kisspeptin, syntetisere aldosteron ved at nedbryde prægnenolon mere effektivt. Endelig øges kisspeptin-angiotensin II-vejen til produktion af aldosteron. Aldosteron, der kommer fra de tilstødende binyrer, forårsager reabsorption af filtrat for at tilbageholde vand, hvilket fører til et forhøjet blodtryk.