Musa paradisiaca er det første linneanske navn, der blev givet til en banan og er derfor teknisk set “typearten” for slægten Musa1, til trods for at der i 1955 blev udviklet et alternativt nomenklatursystem til klassificering af banansorter.

Navnet blev opfundet af Carl von Linné, den moderne taxonomis fader, som beskrev den eneste banan, han kendte: et eksemplar, der blev dyrket i George Cliffords drivhus nær Haarlem i Nederlandene, og som var berømt for at være den første banan, der blomstrede i Europa. I 1736 gav Linné den navnet Musa Cliffortiana, hvilket teknisk set er et “præ-leninsk” navn. I Species Plantarum, som blev udgivet i 1753, omdøbte han den til Musa paradisiaca med henvisning til den forbudte paradisfrugt2.

De fleste autoriteter (f.eks. Kew’s World Checlist of Selected Plant Families3) angiver Musa paradisiaca eller Musa x paradisiaca som et accepteret navn, hvorved praksis med at give dyrkede bananer latinske binomialer videreføres. “x” angiver, at Musa paradisiaca er en hybrid og ikke en art.

Det bidrager yderligere til forvirringen, at de latinske navne Musa paradisiaca og Musa sapientum er blevet forbundet med de engelske ord plantain og banan4.