Det tidlige liv

Martin Parr blev født i Epsom, Surrey den 23. maj 1952 som søn af en embedsmand, og blev stærkt påvirket af sin bedstefars hobby som amatørfotograf. Han tog ud og fotograferede med sin bedstefar, og til gengæld behandlede de filmen og fremkaldte aftrykkene sammen. Parr fortsatte med at studere faget på Manchester Polytechnic fra 1970-1973. I disse år blev han udsat for mange indflydelsesrige fotografers arbejde, men det var Tony Ray-Jones’ arbejde, der gav Parr den største inspiration.

Fotografisk karriere

Når han blev færdiguddannet begyndte Parr at arbejde som professionel fotograf og understøttede sin karriere ved at påtage sig forskellige undervisningsopgaver mellem 1975 og begyndelsen af 1990’erne. I begyndelsen af 1980’erne sigtede hans arbejde mod at afspejle almindelige briters livsstil og afspejlede arbejderklassens sociale forfald og nød i Margaret Thatchers æra. Han opnåede et internationalt ry for sin skæve tilgang til socialdokumentarisme og for sit innovative billedsprog, især hans sort/hvid-projekter som Bad Weather (1982) og senere hans publikation A Fair Day (1984).

The Last Resort: Photographs of New Brighton (1986) var Parrs første projekt, der viste et skridt i retning af hans nu tydelige personlige stil: lyse farver og levende billeder, der indfangede feriegæsterne i New Brighton og tændte hans passion for at observere samfundet. Denne serie er siden blevet en moderne klassiker. Parrs globale projekt, Common Sense (1995-99), udviklede denne teknik yderligere og skaffede ham større anerkendelse som satirisk fotojournalist. Projektet havde til formål at fremhæve idiosynkrasier i forskellige samtidskulturer som f.eks. en britisk kop te, et blændende Hollywood-smil og andre sådanne kulturelle klichéer.

I 1990’erne sendte BBC en dokumentarfilm med titlen Signs of the Times i samarbejde med Nicholas Barker og Martin Parr. Den var instrueret af Barker og var en tidlig version af reality-tv og blev set som en flyve-på-væggen-dokumentar kombineret med kendisshowet Through the Keyhole. Der blev indrykket en annonce i den britiske nationale og regionale presse, hvor man bad om frivillige til at medvirke i filmen. Det skulle være en udsendelse, der dokumenterede den personlige smag hos folk i de britiske hjem. To tusinde personer meldte sig, og 50 blev udvalgt fra forskellige aldre, racer, køn og sociale baggrunde. Barker bad Parr om at være fotograf på optagelserne og lavede efterfølgende en bog til dokumentarfilmen. Hver af de titler, som han og Barker gav fotografierne, er citater fra personer i filmen, som uforvarende sender sig selv op. Med undertitlen “portrait of the nation’s taste” giver disse fotografier et indsigtsfuldt og morsomt indblik i den britiske smag i 90’erne. For Parr betyder den moralske atrofi og det absurde i vores dagligdag, at vi kun kan finde redning ved at antage en vis humoristisk sans. En stor del af hans arbejde satiriserer den banalitet, kedsomhed og mangel på mening, som han finder fremherskende i moderne tid.

Parr var præsident for Magnum Photos mellem 2013 – 2017 og er fortsat en af landets mest populære fotojournalister, der bidrager til en lang række trykte medier.

Udstillinger og priser

Parr har udstillet sit arbejde globalt siden 1974, herunder udstillinger på The National Portrait Gallery og The Photographer’s Gallery, London, The National Centre of Photography, Paris og Tokyo Metropolitan Museum of Photography, Japan. Parr er produktiv i sin produktion og har udgivet over hundrede bøger om sit eget arbejde. Han har vundet mange priser gennem sin karriere, herunder Royal Photographic Society’s Centenary Award, Photokina’s Eric Solomon Award for fotojournalistik og i 2017 Sony World Photography Award for Outstanding Contribution to Photography.