Vil du være med til at støtte New Advent og få det fulde indhold af denne hjemmeside som en øjeblikkelig download. Inkluderer den katolske encyklopædi, kirkefædre, summa, bibel og meget mere, alt sammen for kun 19,99 kr….

Dette er den gamle engelske og middelengelske betegnelse for Kristi triumferende nedstigning i helvede (eller Hades) mellem hans korsfæstelse og hans opstandelse, hvor han ifølge den kristne tro bragte frelse til de sjæle, der har været holdt fanget der siden verdens begyndelse. Ifølge “New English Dictionary” optræder ordet Harrowing i ovennævnte sammenhæng første gang i Aelfric’s homilier omkring år 1000 e.Kr., men længe før dette var nedstigningen i helvede blevet omtalt i de gamle engelske digte, der er forbundet med navnene Caedmon og Cynewulf. Forfattere af gamle engelske prosa-homilier og helgenliv anvender hele tiden emnet, men det er i den middelalderlige engelske litteratur, at det findes mest udførligt, både i prosa og vers, og især i dramaet. Kunst og litteratur i hele Europa har fra tidlig tid i mange former udfoldet nedturen til helvede, og der findes stadig eksempler på skuespil om dette tema i forskellige europæiske litteraturer, men det er i den middelengelske dramatiske litteratur, at vi finder den mest omfattende og dramatiske udvikling af emnet. Det tidligste eksemplar, der er bevaret af det engelske religiøse drama, handler om Helvedesnedturen, og de fire store cyklusser af engelske mysteriespil har hver især en særskilt scene tilegnet det. Det findes også i de gamle korniske skuespil. Disse middelalderlige versioner af historien er, selv om de i sidste ende er baseret på Det Nye Testamente og fædrene, i deres detaljer blevet fundet at stamme fra det apokryfe Nikodemus-evangelium, hvis litterære form i en del af det siges at stamme fra det andet eller tredje århundrede. I sin latinske form var dette “evangelium” kendt i England fra en meget tidlig tid; Bede og andre gamle engelske forfattere siges at have haft et nært kendskab til det. Der blev lavet engelske oversættelser af det i middelalderen, og i det lange middelengelske digt kendt som “Cursor Mundi” findes en parafrase af det.